Salgsbetingelser

Handels- og leveringsbetingelser
Disse betingelser om køb og levering af billeder (”Betingelserne”) indgås mellem dig som kunde og
Dansk Skolefoto ApS?Industrivej 21, 4000 Roskilde?CVR-nr.: 44744716
 

Bestilling af billeder og betaling
Du kan bestille billeder enten som forudbestilling ved udfyldelse og fremsendelse af en fysisk bestillingsseddel som afleveres til klasselæreren, (”Bestillingsseddel”), gennem den digitale tilmeldingsside bestil.danskskolefoto.dk (”Tilmeldingssiden”) eller via hjemmesiden webshop.danskskolefoto.dk (”Hjemmesiden”) efter Billederne er taget.
Ved forudbestilling af Billeder, skal du enten udfylde Bestillingssedlen som anvist på denne, eller bestille billeder på Tilmeldingssiden, efter at du her har oprettet dig som bruger.
Vores webshop har åbent i perioden 2 dage efter fotograferingen og 10 dage frem på adressen webshop.danskskolefoto.dk

Her du har mulighed for at besigtige dine Billeder samt ændre og annullere din forudbestilling.
Du kan vælge om du vil betale forud på hjemmesiden, eller modtage et indbetalingskort sammen med din leverance.
   
Ved betaling med girokort er seneste frist for betaling 21 dage efter modtagelse af girokortet. Ved udebleven betaling vil der blive pålagt et rykkergebyr på kr. 100,-. Eventuelle rykkere vil blive sendt til den af dig oplyste e-mailadresse. Husk at tjekke spamfilteret, hvis du ikke modtager fakturaen. Ved kortbetalling online trækkes pengene ved afsendelse af både printede og digitale billeder.
Alle anførte mål på billedstørrelser på Bestillingssedlen og Hjemmesiden er ca. mål og kan variere en smule.
 

Syge-/omfotografering
På Hjemmesiden kan du i perioden to hverdage efter fotograferingen og 10 hverdage frem, tilmelde dig til syge/om-fotograferingen, som i de fleste tilfælde tilbydes på skolen.
 

Ønsker deleforældre at bestille hver for sig?
Så er der 2 muligheder: I kan aflevere 2 bestillingstaloner, én for hver bestilling. Ekstra taloner kan rekvireres på skolens kontor eller hos Dansk Skolefoto. Man kan også dele sine login-oplysninger og derved bestille to forskellige leverancer ved brug af bare ét sæt loginoplysninger på Hjemmesiden.
 

Levering og forventet leveringstid
Billederne leveres med forsendelsesomkostninger, hvis de skal privat-leveres eller uden forsendelsesomkostninger ved levering på skolen. Vi tilstræber at kunne afsende din bestilling 4-5 uger efter fotograferingen.
I tilfælde af at du ikke har modtaget en bestilt leverance 7 uger efter fotograferingen, bedes du kontakte Dansk Skolefoto via e-mail: info@danskskolefoto.dk
 

Priser
Levering af Billederne sker til vores til en hver tid gældende priser i danske kroner. Du kan finde priserne på din Bestillingsseddel eller i forbindelse med din forudbestilling/din bestilling på Hjemmesiden. Når du har foretaget en bestilling, vil priserne også fremstå på bekræftelsen, som vi mailer til dig. Alle priser er inklusive moms.
 

Fortrydelsesret
Du har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra du har fået leveret dine Billeder. Levering anses for at være sket, når du er i fysisk besiddelse af Billederne. 
Fortrydelsesretten bortfalder, hvis du har besigtiget og/eller bestilt dine Billeder via Hjemmesiden efter, at Billederne er taget.
For at udøve fortrydelsesretten skal du senest 14 dage efter modtagelse af din bestilling returnere denne til Dansk Skolefoto. Portoen for returneringen betales af dig.
 

Reklamation
Købelovens regler om reklamationsret finder anvendelse i forhold til dit køb af Billeder og gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Ønsker du at reklamere, skal du sende reklamationen skriftligt per e-mail til info@danskskolefoto.dk indenfor 24 måneder efter modtagelse af varen. I e-mailen skal der være en fyldestgørende beskrivelse af reklamationen, en udskrift af ordrebekræftelsen, samt et eller flere billeder som dokumentation for reklamationen.
 

Klager
Hvis du vil Klage over en leverance kan du sende din klage til os eller til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Center For Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.
Du kan også sende en klage via EU klageportalen Onlinetvistbilæggelse (”OTB”) ved brug af dette link; http://ec.europa.eu/odr. 
 

Behandling af personoplysninger
Når du (forud)bestiller dine Billeder indsamler og behandler vi, som dataansvarlig, de personoplysninger du selv afgiver ved (forud)bestillingen. Formålet med behandlingen er, at vi kan opfylde vores aftale med dig om bestilling og levering af Billeder.
Dine personoplysninger videregives til de tredjeparter, som assisterer med at håndtere din bestilling, fx transportvirksomheder og redigering af billederne og til internt brug på skolen, sidstnævnte kun hvis du har givet dit samtykke hertil. Dine personoplysninger vil aldrig blive videregivet til modtagere uden for EU. 

Vi sletter dine personoplysninger, når vi ikke længere har behov for dem til opfyldelse af formålet, eller til opfyldelse af lovkrav. Som hovedregel slettes dine personoplysninger 5 år efter, at du har foretaget din bestilling, jfr. Bogføringsloven.

Du har til en enhver tid ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger vi har indsamlet, og som vi opbevarer og behandler om dig samt bede om at få dine personoplysninger rettet. Du har også ret til at gøre indsigelse eller få begrænset dine personoplysninger, hvis vi behandler dem i strid med databeskyttelsesreglerne. Hvis hele eller dele af behandlingen af dine personoplysninger er baseret på et samtykke, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Vær opmærksom på, at tilbagetrækningen ikke gælder allerede trykt materiale. Du kan også få overført dine personoplysninger til en tredjepart eller modtage en kopi af dine personoplysninger. Du kan gøre brug af dine rettigheder eller trække dit samtykke tilbage ved at sende en e-mail til: info@danskskolefoto.dk.

Ønsker du at klage over vores behandling af dine personoplysninger, kan det ske til:

Datatilsynet
Borgergade 28
1300 København K??

Tlf.: 33 19 32 00 eller via e-mail: dt@datatilsynet.dk